Verdens klogeste Max, blev offer i kynisk hundehandlers affære. Fantastiske Max blev kun tæt på  11 md.

Du har sat de største smukkeste poteaftryk i din familie og plejefamilies hjerter - ligesom du altid vil være i Happy Dogs frivilliges hukommelse og have den største plads i deres hjerter.

Kære Kære Max - DIT korte liv vil være årsagen til, at Happy Dogs utrætteligt vil kæmpe endnu mere imod, de kyniske hundehandlere i Danmark. Penge kan få det værste frem i mennesker. Og ligepræcis ved sådanne mennesker, måtte du starte dit liv. Avlet for profit, med de slemmeste gener fra begge dine forældre, af hver deres meget særlige racer. Du havde ikke en jordisk chance for at blive forstået, af den familie der købte dig for dyre penge. Din avler valgte at negligere dit tarv, for at tjene penge på dig.

Du flyttede ind hos førstegangs hundeejere som elskede dig uendeligt, solgt som rolig familiehund, selvom dine gener og senere din adfærd skreg, at du var en kvægvogterhund, med største intelligens og egenrådighed,  og med det aller største behov for at arbejde intenst med hjernen og kroppen, for at trives.

Din familie kæmpede, trænede dig på hvalpehold, købte adfærdsbehandling, førte dagbog og skemaer. De planlagde, nærlæste , studerede  og evaluerede, alt du og de gjorde. Målet var at integrere dig i en super god familie, i villakvarter, og hvor alle medlemmer af familien, var HELT klar til (begynder)hund.

De fantastiske  gener der lå så dybt i dig og din utolkelige adfærd, blev til sidst grunden til at din familie måtte kaste håndklædet i ringen. De indså at den store kærlighed og omsorg for dig, var og ville aldrig blive nok til at du kunne trives.

Da alt håb var ude for Max, kontaktede familien Happy Dogs. Han var den gladeste hund, nysgerrig men nervøs og sensitiv, og med mest adfærd der var virkeligt uhensigtsmæssigt. Max havde været meget over og understimuleret i familiens desperate forsøg på at hjælpe ham, Han havde ikke trænet ro, kunne til gengæld alle basale kommandoer, når det passede ham.

En af Happy dogs plejefamilier, åbnede deres hjem og hjerter for Max. Her ville Max skulle lære at nyde roen, i den skønneste oase lige midt i naturen, med alt det magiske naturen nu byder på.

Marker, skov og strand hvor (hunde)livets eventyrer kunne læses og nydes. Konstant opmærksomhed fra familien, træning, frirum, socialisering og med en tilgang til dig Max, som var bygget på stærke hundeejer erfaringer,og ufatteligt meget tillid til dig.

Under dit plejeophold studerede Din plejefamilie,  alt der er skrevet eller uploaded om din race og dine behov - på nettet og i bøger.  Der blevet taget kontakt til avlere, og de mest erfarne inden for de gener du var født med, til trænere og adfærdsbehandler.  ALLE sagde det samme - ALDRIG blande denne race med andre racer, og overdrag kun til  MEGET erfarne hundeejere, der vil investere ALT i at træne nonstop, fra hvalpen er helt lille. Alle vurderede dine chancer for et godt liv, som minimale.

Plejefamilien havde al den tid der skulle bruges, til at få dæmpet dit stress niveau, så vi kunne lave en 100 % korrekt profil på dig, og finde dit perfekte match.  Der blev forsøgt med ostiopatisk behandling, for at få rettet din krop, og dermed frigøre en masse ophobet stress.

Du nød livet stort i det fri. Morgen badning på stranden, hunde leg med naboer og i hundeskove, vandring i den smukke natur, bare være i nuet udenfor, udgjorde den største del af dit plejeophold. Du sugede utrætteligt oplevelserne til dig, og voksede en anelse brystkasse frem.

Når i ikke var ude, var dit stressniveau højere end nogensinde. Du kunne ikke slappe af og slet ikke finde roen inden døre. Du var endnu mere sensitiv end din familie nogensinde havde oplevet, og du blev ekstremt destruktiv i din afmagt. Dette til trods for at din plejefamilie gjorde alt det, som de meget erfarne havde sagt ville gavne dig. Du var en af de hunde, som slet ikke kunne finde dig tilpas, efter en flytning.

Kære Max, selv om smerten, for din familie og plejefamilie er ubeskrivelig stor nu, valgte vi at du skulle af med dit angst og stress NU. For din skyld Max, skulle du ikke vente i flere år, på at noget træning eller en særlig behandling, ville hjælpe dig - du og dem der elskede dig, havde i 10  md, forsøgt alt uden held. Du levede et liv, vi mennesker ikke ville kunne overleve, i blot en brøkdel af dit liv.  Alt der blev gjort for at hjælpe dig til at trives, havde modsat effekt. Vi kunne ikke udsætte digfor mere længere, og samtidigt  kalde det, at varetage dit tarv. Vi måtte i dag, tage det ansvar for dit liv, for dit bedste, som din avler kunne have forebygget, hvis hun var gået op i dig,  istedet for penge.

Du fik fred, og nu hviler du ægte roligt for første gang.

I hjerterne er du gemt, og du bliver aldrig ALDRIG glemt, Max .

 

 

 

 

 

307893735_833443114767193_8960955408117827005_n
317698550_4573191242805829_4091407279265731545_n
318583505_715725399696249_2306514993394330575_n
317281507_1332333264251602_7473965802540564907_n
318441947_754036272569349_2280190300040983288_n (1)
318450671_691162626050951_2423266020973854303_n
319399164_1892595241073139_4159491757063413748_n
317577631_564268972206714_6418159635566902035_n